Bliver familier påvirket af den nye skolereform?

Vil der være nok tid til familien efter den nye skolereform bliver indført?

Spørgsmålet er, om det kommer til at påvirke familiens forhold til hinanden.

Det er vigtigt for en familie at have tid til hinanden og lave ting sammen, for at opretholde den gode stemning og det gode forhold. Hvis ikke man har den tid til hinanden går man bare rundt og er trist og irritabel, og så lader man det gå ud over hinanden.

Når børn i 7.-9. klasse først har fri kl 16:00 hver dag og måske skal til sport eller være sammen med vennerne, ender det måske med, at man først er hjemme omkring kl. 19:00 hver dag.

Når skolereformen bliver indført er det slut med korte skoledage.

Vi tog ud for at spørge nogle forældre om, hvad de synes om skolereformen og om, hvordan det ville påvirke deres fritid med deres børn. Det blev ikke til så meget, da vi til vores overraskelse fandt ud af, at der ikke var særlig mange forældre der vidste særlig meget om den nye reform.

Men de forældre vi fik fat i, der godt vidste noget om skolereformen mente, at den ikke ville gøre noget godt for familiens forhold. De sagde, at de regner med, at det vil komme til at påvirke deres forhold, og at de ikke vil komme til at have særlig meget tid til hinanden.

Skrevet af Emma Anderson

Nogle vittigheder der ikke  kom med. 

Vittigheder

• "Moar hvorfor er skolereformen så kedelig?" Fordi den er lavet af en politiker
  
  
  
  
• Den garvede politiker til sin unge kollega:        

        “selvfølgelig er der ulemper ved demokratiet… vælgerne for eksempel!”

Skrevet af: Villads Schweitz, Gustav Janlev og Milas Peng

Interview med Flemming Jacobsen

X-tra nyt var ude og interviewe Flemming Jacobsen fra AB Tårnby fodboldklub .Vi stillede nogle spørgsmål om, hvad klubben synes om den nye skolereform, og hvad de vil gøre, når den kommer. Han synes skolereformen er dårlig og han mener, at man ikke bliver klogere af at gå i længere tid i skole. Klubben vil dog gerne prøve at få lov til at samarbejde med yck skolerne. Den nye skolereform kommer til at påvirke deres fodboldakademi, når vil skal gå længere tid i skole. De træner nemlig fra 14:00-15:00. Det vil også være et problem, når man skal til sine træninger, klubben er jo nødt til at ændre træningstiderne til meget senere tidspunkter. Det vil blive svært om vinteren, fordi det bliver så hurtigt mørkt, og man tidligst kan gå i gang med træningen kl. 16:00.

Skrevet af Malik Vejdiksen og Mikkel Lyck

Folkeskolen oversvømmes af krav

Folkeskoler kan have helt op til 250 forskellige mål, men hvis skolen skal kunne leve op til nye arbejdstider og den nye helhedsskole skal der skæres ned på målene, for børnene lærer ikke noget ved, at man hurtigt skal igennem de forskellige ting, men derimod skal de have uddybet tingene, så de kan forstå dem og huske dem. Hvis skolereformen skal blive en succes, er der behov for at skære ned på antallet af mål, såvel på skolerne som i kommunerne. Det er et godt signal at sende, at kommunerne vil formindske målene, men det er ikke altid det, man skal tro på.

Sådan udtalte Lise Richter sig tilbage i august i år. Dette er et lille udklip af et større interview, og det er ikke redaktionen bag denne avis, der har stillet spørgsmålene.

Lektiecafeer giver kommuner ekstra udgifter

Den nye folkeskolereform kan blive en dyr omgang for landets kommuner, indtil den er indført efter folketingsvalget. Kommunerne er nemlig forpligtet til at have både de nye lektiecafeer, som først efter folketingsvalget træder i kraft, samt fritidstilbud til de elever der sammen med deres forældre vælger lektiecafeen fra. Kommunerne arbejder for, at de ikke får dobbelt udgift ved den nye skolereform, men ifølge ministeriet for børn og undervisning er kommunerne, ifølge dagtilbudsloven, forpligtet til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser til de børn som måtte fravælge lektiecafeen og have et pasningsbehov. Hvis f. eks. halvdelen af børnene vælger lektiehjælpen fra, så kan kommunerne ikke reducere udgifterne og det kan blive et stort problem på et senere tidspunkt. Men udover økonomien er kommunerne også bange for, at de børn som har brug for lektiehjælp ikke kan få det, hvis de fjerner lektiecafeerne og meningen ved skolereformen er selvfølgelig, at børnene skal blive klogere og ikke dummere.

Skolereformen presser kommunernes økonomi

Præcis som pædagogerne frygtede, begynder kommunen at spekulere på pædagogfyring for at finde penge til skolereformen. I Kolding kommune står 37 pædagoger til at blive fyret på grund af skolereformen, og det er fordi der ikke er penge nok til folkeskolereformen. Man fik kun 3.6 millioner kroner på den konto hvor man regnede med at få et tocifret millionbeløb. Tidligere på året fyrede Herlev kommune pædagoger for at få råd til flere skoletimer. Man kan frygte, at andre kommuner får økonomiske problemer på grund af reformen. Netop nu arbejder de øvrige kommuner med budgetforslag for 2014, hvor skolereformen træder i kraft. Det er en kæmpe transformationsproces for elever og lærer.

Skrevet af Berivan Kilic og Amanda Wiese

Om Skolereformen

Hvis ikke det bliver gennemført, har man slået større brød op, end man kan bage, siger Dorte Lange, fra Danmarks Lærerforening Alle lærere skal senest i 2020 have linjefag i de fag, de underviser i.

Sådan lød det fra forligspartierne – et bredt flertal af alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten, de konservative og Liberal Alliance – da de i juni blev enige om en reform af folkeskolen. Nu skulle det være slut med, at børnene har lærere, der ikke er særligt uddannet til at undervise i de fag, de har timer i.

Det trækker tænder ud
Men foreløbig vil hverken partierne bag aftalen eller Kommunernes Landsforening (KL) garantere, at man i 2020 når op på, at mere end 90 procent af undervisningen varetages af lærere, der har linjefag i det, de underviser i.

Det er halvvejs til en fuld linjefagsundervisning i forhold til i dag, hvor 80 procent af timerne i folkeskolen varetages af lærere med linjefag.

»Det er realismen og økonomien, der har sænket sig. Man kan godt se, at hvis dette her skal gennemføres, er det virkelig noget, der trækker tænder ud. Det, man sigter efter nu, er nogenlunde realistisk«, siger professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet.

Han har bidraget til en rapport fra Rambøll og Danmarks Evalueringsinstitut, hvor det undersøges, hvordan folkeskolereformens mål om fuld linjefagsdækning kan nås.

»Personligt er jeg da ked af, at man sænker ambitionerne, for umiddelbart må man sige, at det burde betyde, at eleverne får et bedre udbytte af undervisningen, hvis de undervises af lærere, der har undervisningskompetence i deres fag«, siger Egelund.

KL regner på, hvordan pengene skal slå til
Da Kommunernes Landsforening og regeringen i forsommeren indgik aftale om næste års kommuneøkonomi, forpligtede kommunerne sig til at nå op på 90 procents undervisning i linjefag i 2018. Derefter skal regeringen og KL drøfte, hvordan man når op på de 95 procent, som forligspartierne ønsker, »under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader«, står der i aftalen.

Med folkeskolereformen blev der bevilget 1 milliard kroner til at efteruddanne lærere, og for tiden regnes der flittigt i KL på, hvordan pengene skal slå til, fortæller Mikkel Haarder, der er centerchef i KL.

»Vi har aftalt, at vi skal se på det igen i 2018, for der ved vi mere om, hvordan rammerne i fremtidens folkeskole ser ud. Det er ikke sådan, at KL bestrider regeringens mål, men vi har meget fornuftigt valgt, at vi vil kigge på økonomien, når vi når længere hen«, siger han.

Lærerne er skuffede
Hos lærerne er der skuffelse over, at KL kun forpligter sig til at halvere antallet af de timer, lærerne underviser i andre fag.

»Det er jo et af de rigtig vigtige elementer i folkeskolereformen. Hvis ikke det bliver gennemført, har man slået større brød op, end man kan bage«, siger næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange.

Også Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsen, er skuffet.

»I forhold til ambitionen er det jo ikke godt nok. Men det er jo KL og regeringen, der har ansvaret for, at vi når op på de 95 procents linjefagsundervisning. Det forventer jeg, at vi gør, når vi nu har skrevet det ind i loven«, siger han.

S håber at komme i mål

Og Socialdemokraterne lover at arbejde for sagen, siger uddannelsesordfører Troels Ravn:

»Vi går efter formuleringen i lovforslaget, nemlig at der skal være undervisningskompetence i 95 procent af timerne«, siger han.

Men KL har ikke forpligtet sig til mere end 90 procent.

»Nej, men det er de 95 procent, der er målet, og det både håber og forventer jeg, at vi når, for det er vigtigt for elevernes udbytte af undervisningen, at det er lærere med undervisningskompetence, der underviser i fagene«.

Tror du, I når det i 2020?

»Det håber jeg på«, siger Troels Ravn, og samme toner lyder fra ordførerne fra de radikale og Venstre.

Ifølge undersøgelsen fra Rambøll og Danmarks Evalueringsinstitut koster det mellem 54 og 139 millioner kroner for hvert procentpoint, linjefagsdækningen hæves.